fredag den 18. maj 2012

Og så... lige midt i det hele...

Det gik så godt! Så helt utroligt godt!

Jeg havde fuldstændig styr på mit liv. Jeg var glad, fri og ubekymret.

Lige indtil der kom en mand forbi min vej, som satte sig som en lille irriterende pop-up-besked på min indre skærm.

Hvad er det lige, der sker for det? Er der en lille fordømt nisse ude i universet, som på mærkelig vis får et eller andet ud af at udfordre min sindstilstand?

Jeg bryder mig ikke om at blive forstyrret i min rolige tilværelse! Når jeg har bestemt, at jeg er glad alene, så skal der ikke komme nogen som helst mand og udfordre den beslutning. Overhovedet!

Er det ikke bare så typisk?!

Jeg kommer til at stille mig et øde sted og råbe til himlen, at det den underfløjteme ikke er fair, at de gør det her, når jeg nu lige havde fundet min rytme. Min kærlighed. Min ro. Alt det, der arbejder for mig.

For enhver ved jo, at mænd ikke er gode for nogen! Overhovedet! Jeg bliver så sårbar og så åndssvagt fjollet. Hold op med at drille mig med dem, og lad mig være i min egen dejlige, rolige gænge.

Eller giv mig modet til at gå med, hvad der end måtte ske... Please.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar