Klap klap klap

Det regner. Det konstateres nemt.

Så sindet kan være lidt comme si comme sa. Der bliver nemt lidt regnvejrsblues over det... Og det kunne vel være helt ok - ganske passende, endda, i nogle tilfælde. En anledning til lige at være lidt stille.

Hmm... stilheden kan nu også blive lidt for meget, så jeg giver den lidt modspil. Lidt musik.

Hops! Højre fod kan ikke lade rytmen være. Det breder sig.... nu er det hovedet, der vipper, nikker, bevæger sig i takten.

Og dammit! Inden jeg kan gøre noget som helst ved det, danser jeg! Først siddende på stolen, men da Madonna brøler ud med Girl Gone Wild er hele lejligheden mit Dancefloor.

Nu er der ikke noget at gøre længere. Der er ikke skyggen af noget som helst blues i mit sind. Kun fest, sang, latter.

Klap klap klap for rytmen. Rytmen til liv.