Alt muligt...

... har jeg gang i lige i øjeblikket.

Jeg er ved at redigere de lydfiler, jeg har indtalt, som skal blive til en lydbog af Englemor. Jeg arrangerer foredrag - både egne og på anmodning. Og så laver jeg de opgaver, som kommer ind ved siden af. Og alt sammen samtidig med, at min nye roman flimrer rundt i hovedet på mig.

"Man kan ikke kigge både til højre og til venstre på én gang, Pernille", ville min kloge coach sige, hvis jeg præsenterede hende for mit virvar i hovedet lige nu.

Og hun har jo ret.

Så mon ikke min øvelse lige nu skal være at acceptere stilheden. At acceptere, at jeg lige nu er i en situation, hvor jeg ikke helt selv bestemmer farten. At slutte fred med, at jeg stille og roligt må skabe min nye retning. Den skal nok egentlig i vidt omfang have lov til at skabe sig selv.

Jeg ved jo godt, at intet bundfælder sig, som bare bliver centrifugeret i mit hoved. Det skal først trækkes en tur ned i hjertet, før det får den form, jeg skal bruge det i.

Så mon ikke jeg skal finde min tillid frem. Den til fremtiden, til mine ord og til det, jeg er. For det er jo det, jeg kan tilbyde. Det, jeg er.

Forarbejdet er gjort. Det er blevet tid til at pleje og siden høste.