lørdag den 14. april 2012

I spændt forventning...

Jeg har en nærmest barnlig glæde over min fødselsdag. Ikke på grund af gaver og opmærksomhed - faktisk slet ikke - nej, det er på grund af det nye år og alle de nye muligheder, opgaver og oplevelser.

Hvert år på min fødselsdag mærker jeg spændingen over det nye år, som jeg står på tærsklen til. Spændingen over, hvad det mon bringer. Spændingen over, hvad jeg mon skal opleve, lære, nyde. Hvor jeg mon skal hen.

Der har lige været et par år, hvor forventningens glæde har været lidt mat, men den er tilbage. For fuld styrke! Faktisk så meget, at det bedste billede på det vil være det af mig, der står med små hop på stedet, næsten ikke til at holde tilbage, dirrende af spænding, i døren til fremtiden helt fuld af forventning.

For det her år bliver intet mindre end vidunderligt! Jeg kan simpelthen mærke det! Jeg aner ikke, hvad der skal ske, men det bliver godt.

Og jeg glæder mig. Gud, hvor jeg dog glæder mig!!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar