Skrump og fredagsslik

Så skete det. Jeg er gået på kur. Slankekur. Jeg har gjort meget ud af at sige, at det også bare er for at rense kroppen ud, men det ville altså ikke være så sløjt, hvis jeg lige kunne tabe et par kilo. Til de røde bukser...

Det er en skrap kur. Jeg er allerede en lille smule svimmel, og jeg har kun været i gang i dag. Jaja, jeg vælger at glæde mig over, at jeg slet ikke behøver alkohol for at føle mig omtåget.

Det passer i virkeligheden rigtig dårligt at tage kuren nu, for jeg skal til fest i morgen aften. Men altså... nu skulle det bare være, og så gør jeg det.

Det er i virkeligheden typisk mig at vælge den skrappe form for kur. For det er ganske vist noget barsk, men så går det til gengæld hurtigt. Og det er jo altid dejligt, ikke? Ligesom det er typisk mig at starte den dag, hvor hjemmet dufter forførende af fredagsslik. Dejlige, bløde vingummier og labre larver... Oh my god, hvor har jeg dog lyst til at spise hele Mads' skål i en enkelt håndfuld!

Men kuren er kun 10 dage, og jeg tænker altså, at jeg holder stand. Om ikke for andet, så for at bevise over for mig selv, at jeg stadig har selvdisciplin nok til at fokusere mig ud af enhver svær situation. At fokusere mig væk fra tankerne om mad og selvmedlidenheden over at være lidt sulten (ok, meget sulten).

Og så tænker jeg at veje mig ca. en gang i timen for hele tiden at se, at det altså virker det her. Waou, det bliver 10 lange dage, hva'? Well, jeg har altså besluttet mig for at tage dem med højt humør og masser af dans og løbeture. Hvis jeg altså kan holde balancen...