Dejlige mænd...

Gud, hvor er jeg god til at finde dejlige mænd! Varme, kloge, oprigtige mænd...

Jeg har lige kendt en af dem. En fuldstændig vidunderlig mand. Vi kunne ikke finde ud af det, men det er ok. Ingen er forpligtet ud over sine følelser.

Nej, det, der er interessant nu, er, at jeg virkelig mærker, at jeg er englemor. I de sidste par måneder har min sorg været blusset op. Ganske betragteligt. Jeg har givet mange ting skylden: Årsdagen for Tobias' død, udgivelsen af min bog, en periode med mindre gang i min virksomhed. Men årsdagen er jo længe siden. Min bog er min store stolthed. Og der er gang i min virksomhed igen. Men min sorg er stadig lige blussende.

Så hvorfor lige nu?

Fordi det er blevet min måde at tale til mig selv på. Når jeg siger, at mit liv bygger på min sorg, så er det virkelig sandt. Og det betyder, at mit overskud til komplicerede forhold i livet - til mænd, arbejde, venner, familie - ikke længere findes.

Jeg har fundet kærligheden i min sorg. Jeg kan så nemt som ingenting finde kærligheden til mit liv og til andre mennesker. Så mon ikke det også er på tide at finde den mand, der kan se kærligheden til mig. Jeg tror, det bliver udgangspunktet for min videre søgen. Efter den mand, som synes, at jeg er lige præcis det, der mangler i hans liv.

Så lover jeg til gengæld at være lige præcis så krævende, umulig og vidunderlig, som kun jeg kan være det.