Fest i himlen

Åh, sikken fest, der har været i himlen på det seneste! Med fyrværkeri, vandkamp og det hele...

Det er ganske sikkert, at midt i det hele sidder min Tobias klukleende.

Og så sidder han og passer på mor.

Ikke sådan i forhold til liv og død, men jeg er sikker på, at han sidder og sørger for, at jeg bliver guidet rigtigt rundt. At jeg møder mennesker, som betyder noget godt i mit liv. At jeg træffer valg, som er vejen til lykke.

Synes du, at jeg er pjattet, når jeg siger sådan?

Det må du godt! Men jeg ved ikke, hvordan jeg ellers skal forklare den ro, jeg besidder i øjeblikket. Uanset situation. En ro, som er så grundlæggende, at jeg kan være tro mod mig selv. At jeg hele tiden kan mærke mig selv.

Det er trygt at tænke, at det er Tobias m.fl. i himlen, der ordner det sådan. Det betyder, for mig, at jeg bliver ved at handle på denne måde, for nogen er med mig, så det, jeg oplever, sker af en årsag. Det giver ligesom det hele en dybere mening. At jeg hele tiden kan lære noget af de situationer, jeg står i.

Du gør måske det samme ud fra en anden tryghed, men det her er min. Jeg har endelig fundet forbindelsen med mig selv, og jeg vælger at lade Tobias være den, som har været ude med loddekolben. Så han også på den måde får indflydelse og plads i mit liv.