I dag er det 17 måneder siden, Tobias døde. Om 2 måneder vil han have været død lige så længe, som han levede. Det er en lidt mærkelig tanke...
Jeg ved ikke, om jeg nogen sinde bliver helt vant til at mangle ham. I lørdags var jeg til et dejligt bryllup, og som altid kom det op, at jeg har min Tobias i himlen.
Den stemning det straks vækker, ved jeg ikke, om jeg nogen sinde vænner mig til. Folk omkring mig bliver bare kede af det i et øjeblik. Uanset hvad jeg siger. Og jeg kan jo godt forstå det.
Faktisk undgik jeg indledningsvist at fortælle om Tobias ved blot at sige, at min Mads var hos sin far. Men jeg er så vant til at tale om "min store dreng" og "min lille dreng", at min bordherre naturligt nok spurgte, "hvor mange børn har du egentlig?"
Spøjst, at jeg efter 17 måneder stadig ikke rigtig har fået grejet den...
Jeg vil aldrig holde op med at fortælle om Tobias, men jeg kunne godt tænke mig at knække koden til, hvordan jeg gør det, uden at et stumt "åh gud" flyver over selskabets ansigter.
Måske en dag...
Husker du at gøre noget godt for dig selv? At give dig selv omsorg og give din krop et godt udgangspunkt for alt det, du kræver af den til hverdag? Massage er balsam for din krop, som samtale er det for dit sind. Se priser og behandlinger eller book din tid her på siden.
Dear Pernille.
SvarSletI think it is great what you do, very brave and I am sure, it helps you a lot to write.
One day … you will be happy and have an all-right, warm feeling about you being here with your first son and your second son Tobias being in heaven.
I know how you feel when in public your most sensitive topic comes up and you must face the hard truth and your hurting feelings. Nevertheless, it is good you attend a wedding, are outgoing and live your social life as normal as possible, before the 17 June last year. Keep on doing that.
And, you will discover getting stronger and more confident about the right answers to curious questions, which quite often are just a normal human interest in another human being.
Sometimes you will reply: “I have one son, Mads.” On other days, you may say: “I have two wonderful children: Tobias and Mads”. Or: "I have my sweet boy Mads, who is four years old; and I have my angel Tobias, who died, when he was just one year and half old."
Try to have a little patience with people who cannot handle death other than showing a shocking silence on their faces.
Take good care,
STS
Jeg er meget glad for din kommentar! Mange tak for den.
SvarSletFor jeg er ked af, hvis jeg i mit indlæg har vist manglende forståelse for menneskers måde at reagere på. Det var slet ikke min hensigt! Det, jeg søger, er en måde at fortælle, hvor smukt det også er at opleve en kærlighed så stærk, at den overlever selv døden og bringer livsglæde på trods af sorg.
Og man må MEGET gerne spørge mig! Om alt! Det har jeg slet ingen problemer med. Så får jeg nemlig muligheden for at fortælle, at jeg føler mig som et meget rigt menneske, og bestemt ikke som noget offer.
Endnu engang tak.
Pernille