Forandringer

Hmm... jeg er normalt bestemt ikke bange for forandringer! Og bange er vel heller ikke det rette ord nu, for forandringen er sket.

Men det er måske første gang, at jeg har foretaget en forandring, som jeg valgte med mit voksne og erhvervsfokuserede jeg, mens mit sociale jeg bestemt ikke var enig i beslutningen...

Jeg har skiftet kontorsted.

Ved det godt - det ser ikke ud af så meget, når det bare står der, men det er så meget mere, for mig, end blot et sted at udføre mit arbejde.

Da Tobias døde var jeg dybt afhængig af, at visse personer og steder blev ved at være de samme. For at opretholde en form for normalitet. For at kunne finde rutinen.

"Fjeldet" var et af de steder. Og "Fjeldet"s personer var i meget høj grad nogle af de personer. Jeg blev passet på, draget omsorg for og heldigvis behandlet helt normalt. De viste sig som venner. Helt enkelt. Mine venner.

Men ... Når de danser rundt i kontoret, smider med kuglepenne eller synger højt, så kan jeg altså ikke lade være med at være med... Så for at kunne fordybe mig nok til at kunne skrive min bog, så måtte jeg finde et mere roligt sted.

Og nu sidder jeg her i stille og ro og er ikke i tvivl om, at min beslutning er rigtig, for jeg er langt mere produktiv.

Men jøsses, hvor jeg savner at måtte dukke mig for en lavtflyvende kuglepen ...