søndag den 5. juni 2011

Fødselsdag

Det er Tobias' fødselsdag i dag. Han ville være fyldt 3 år netop i dag. Han ville have været ret begejstret for, at hele verden flager på hans dag, det er helt sikkert.

Tænk engang, hvor heldigt det er, at jeg altid har fri på hans fødselsdag. At jeg aldrig behøver at overveje, hvordan min stemning vil være, for jeg behøver ikke tage stilling til andres behov. Det er dejligt.

Men når det er sagt, så er en dag som denne faktisk ikke en af de værste. Mærkedagene er på forunderlig vis nemme, fordi jeg er forberedt. På næsten alt. Både at glædes og at sørge. Særligt i dag. Jeg kan simpelthen ikke gå under i sorg, for jeg er SÅ lykkelig for at kunne fejre netop denne dag. At have oplevet det mirakel, som hans fødsel er.

Tænk engang... at have oplevet noget, som er så stort, at det kan give anledning til så stor sorg.

For kærligheden og miraklet sejrer. Stort. Igen i dag. Selvfølgelig i dag. Mere end nogen sinde før, så netop i dag. På denne solens dag. Den dag, hvor det hele startede. Den dag, hvor Tobias på godt og ondt gjorde sit indtog i mit liv. Netop i dag, hvor føler jeg mig som verdens heldigste englemor. Hvor jeg oplever, at kærligheden ikke kender dødens grænser. Hvor Tobias mere end nogen sinde før lever i mit hjerte. Mit livs lys, mit livs mørke, mit livs Tobias.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar