Det pludselige savn

I dag savner jeg Tobias! Så meget, at det velkendte tryk i brystet er tilbage.

Er det foråret? Er det solskinnet? Eller er det fordi, jeg skal holde fødselsdag senere, og han vil mangle mere end nogensinde?

Måske.

Måske det er, når jeg ser solen danse i Mads' hvide hår. Måske det er, når jeg hører børn le. Måske.

Måske det er fordi, Mads og jeg lige har været på kirkegården. Eller fordi jeg har en blå bluse på? Måske det er lyset?

I min søgen efter svar må jeg endnu en gang sande, at det skyldes kærlighed. I al sin enkelhed viser kærligheden sin styrke, når savnet pludseligt flår i hjertet, og det bløde, varme hjerte må kæmpe for sin tilstand.

Om det vinder?

Naturligvis.

Uanset hvor meget smerte det giver mig, så holder jeg aldrig op med at elske! Livet, drengene, drømmen og virkeligheden. Nogle gange skal jeg bare lige have lidt hjælp fra oven til at finde mit fokus.