April

Jeg har lige hørt en historie om April.

Hun kom for sent, da hun og de 11 andre smukke kvinder, måneder kaldte man dem også, skulle have tildelt karakteristika. Hun var blevet optaget af andet og havde glemt tiden. Da hun endelig kom halsende til ceremonien var alle de ”gode” egenskaber taget. Hun måtte nøjes med lidt rester fra de andre. Hun fik lidt sol, lidt storm, lidt regn, lidt frost, endda lidt sne. Tilsammen en farverig og alt andet end kedelig blanding.

Og som vi kan se hvert år, så bruger hun det. Hvis vi tror, at vi ved, hvad April bringer, så bliver vi gerne klogere. Hun kan være mild og blid, hård og iskold. Hun bestemmer selv.

Måske det også gælder en kvinde, som er født i april… At være i stand til at få det bedste ud af det, man nu har at gøre godt med.

Åh, det håber jeg.

For er det ikke det, lykken er? Evnen til at få det bedste ud af det, man nu har.

Ja, for f…., nogen gange ønsker jeg mig helt sikkert, at min lille dreng ikke var død, at mit liv ikke bygger på sorg, at … ja, alt det trælse… ikke var mit. Der ville være sorgløst, nemt, lykkeligt og… uden dybde.

Hver gang er konklusionen den samme: Uden Tobias’ liv og død var jeg et fattigere menneske. Alle de lag, han har givet mig. Al den kærlighed, han kræver, at jeg tør vise. Det åbne hjerte.

At tage det hele med. Efter bedste evne og det, jeg nu har at gøre godt med. Som April.