Mon øvelse gør mester?

Det håber jeg!

Øvelsen går ud på at forene alle elementer af mit liv i mig. Der er mange! Og de er meget forskellige...

At få indarbejdet dybden i mit festgen; at få indarbejdet hjertet i min jernvilje; at rumme kvinden og moren i et; at få tøjlet utålmodigheden med livet.

Jeg forventer ikke, at det sker sådan liiige på en uge...

Faktisk tænker jeg, at det kræver, at jeg tager en tur mere. Ind i mig selv. Tilbage til ensomheden. For sådan arbejder jeg bare bedst. Sådan gør jeg det nemmest for mig selv, fordi jeg er sikker på, at alt, hvad der bliver puttet ind, bearbejdet og kommer ud af hjerte og hoved, så er mit. Så jeg ikke behøver at være "modsat".

Som altid står jeg foran en sådan tur og prøver at udskyde den. Frygter den, fordi den er forbundet med smerte; at krænge sjælen ud. Men jeg er ved at være god til at få pakket den rigtigt sammen igen, sjælen. Så folderne passer bedre, så hjertet ligger blødere og tættere på.

Så nu, hvor der har været fest, bliver der ensomhed, eftertænksomhed og følsomhed. For en stund...