Lys ved aftentide...

Er det ikke interessant, at steder, man tidligere har fundet uhyggelige, pludselig kan blive de tryggeste i verden?

Jeg har lige været på kirkegården og sætte lys hos min dreng.

For det første er det noget så smukt at tænde lys hos ham i mørket. Og for det andet er det blevet det tryggeste sted i verden for mig. Selv om det er mørkt, og der bør være fuld af spøgelser på kirkegården. Men hos min dreng er der bare fredfyldt... Jeg kan ikke engang mønstre en forskrækkelse, hvis nogen går forbi ude på vejen. Dér findes den ultimative ro.

Og det er det, det giver mig at komme der ved aftentide. Ro. Jeg har intet tilbage i mig, når jeg går derfra, andet end al min kærlighed til min dreng. At kysse ham godnat er stadig den mest rigtige måde at slutte dagen på.

At kysse godnat. Sige sov godt og drøm sødt. Det giver sjælen fred.