En lille fjer

Jeg vågnede i morges ved, at noget kildede mig på kinden. En lille fjer. En lille fjer, som i al sin lethed fløj og dansede videre i luften.

Som et guddommeligt kærtegn havde den strejfet mig på sin færd gennem livet. Eller gennem døden. Eller i det evige liv?

En lille fjer som et levn fra en lille dunet englevinge fra himlens mest lysende lille engledreng...

Jeg vælger at tage imod det kærtegn som en omfavnelse fra beskyttende vinger, som begyndelsen på noget nyt, som afsked med det, der tynger. Som en ny lethed, som tilværelsen skal leves med. Som et tegn på alle de lag, mit liv har fået. Et tegn på den kombination af let og tungt sind, der er blevet min.

Et kærtegn fra himlen. En kærlighedserklæring af den allerdybeste slags. Et kys fra min Bias.