torsdag den 13. januar 2011

Løfte til Tobias

Min elskede lille skat

Min kærlighed til dig vil aldrig falme,
og jeg vil savne dig hver dag.
Men jeg vil holde mit hjerte blødt
og lade det varme af det lys,
du for evigt har tændt i mig,
så jeg kan elske og leve med samme styrke,
som dit korte liv gav min sjæl.

Glæden for dit liv er uendelig.

2 kommentarer:

  1. Kære Pernille,

    Så smukt og stærkt... Jeg kan huske, du skrev dette digt på Mindet kort efter, I mistede Tobias, og også dengang gjorde det indtryk på mig. Det mest fantastiske er, at du har holdt dit løfte til Tobias og ladet kærligheden sejre. Han må sidde og smile på sin stjerne lige nu...

    Kh Mette

    SvarSlet
  2. Kære Mette

    Tak for dine ord.

    Og du har helt ret: jeg skrev versene kort efter Tobias' død - en aften i eftertænksomhed. Dem har der været en del af... :-)

    Faktisk læste jeg versene her og 2 strofer, som min far havde skrevet lige efter Tobias' død, højt i kirken til hans begravelse. Det var nok min måde at være sikker på, at jeg holdt mit løfte - at kundgøre det for Gud og hver mand...

    Jeg håber, Tobias smiler...

    Kh
    Pernille

    SvarSlet