Disse dage

Gud, hvor jeg savner ham!

Jeg kan stadig efter næsten et år næsten mærke hans bløde hår, hvis jeg rækker hånden ud. Eller hans hoved på mit skød, når han lige skulle putte et øjeblik.

Det er så vidunderligt, så gyldent og så ubarmhjertigt tungt.

Tænk, at kærligheden bare slet ikke bliver mindre. Tænk, at hjertet kan bære at blive ved med at elske med samme styrke, trods det fysiske fravær af genstanden for kærlighed. Tænk, at det pres i brystet ikke får held med at hærde hjertet.

Men nej, det er stadig lige blødt af kærlighed og nærer stadig lige stor længsel efter at få lov at dele ud af det.

Så Tobias har sejret. Tobias med sit lys, sin kærlighed og sin vilje til latter har for altid taget ophold i mig og fylder mig, fylder mit hjerte, giver mit nyt håb og tvinger mig til at leve mit liv med sødme, blødhed og kærlighed.

Min elskede lille skat, din kærlighed er mit bud.