fredag den 28. januar 2011

En tryg favn

Kender I dem mon?

De arme, som er så stærke, at man føler sig vægtløs.

Et favntag, som kan rumme livet, døden, mennesket og drømmen.

Et favntag, som man ønsker sig at blive i, indtil to smelter sammen og bliver et.

En favn så tryg, at verden bare kan komme an; at al min byrde for en lille stund forsvinder.

Åhh, længsel efter sådanne arme. Åhh, længsel efter den illusion.

Åhh, længsel efter et øjebliks frihed for den tyngende sorg.

Tiden er inde til at finde den favn; til at vise den svaghed; til at tage imod det hjerte.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar