Et nyt år

Så kom det, det nye år.

Hmmm...

Mon ikke det er passende at sige, at jeg for tiden præges af eftertænksomhed. Det nærmer sig naturstridigt for mig at være det i længere tid - fix det og videre!

Men det holder jo bare ikke lige helt her, vel? Altså, jeg kan da godt bare fare videre, men det kommer tilbage til mig som et rap over nallerne, hvis jeg ikke bruger nok tid på mine tanker, min sorg og mit indre. Så meget har jeg da lært.

Jeg har også lært, at hvis det er noget, der gærer inden i mig, så må jeg have det ud. Det holder ikke op, det går ikke væk, det bliver faktisk bare større og større, indtil jeg anerkender det og giver det rum.

Så her på kanten af det, der er mit nye livs år 1, er jeg begyndt at skrive min bog. Det vælter bare ud af mig, og der kommer nye tanker og følelser, som jeg ikke før har sat ord på, og det gør mig så godt, selv om det gør ondt.

Og det har jeg lært. Det gør ondt, når jeg skal fordybe mig i Tobias, for da taler mit blødende hjerte, men det er så meget bedre, når jeg er ude på den anden side, for så har jeg fået sat et sting mere.

År 1 er snart ovre, jeg er tilfreds med læren og kan endda værdsætte det evige paradoks; kærligheden og sorgen; gaven og ofret. Jeg har truffet mit valg og lever livet efter døden.