søndag den 10. oktober 2010

Mere afsked...

Nej, det er ikke endnu! Og måske det ikke er nogensinde - at jeg skal tage den "synlige" Tobias ud af mit hjem.

Der var forhandling i mit indre, da jeg havde skrevet det seneste indlæg. Og den hele Pernille vandt. Heldigvis!

For sikket resultat! I stedet for stille og roligt at fjerne billeder af og kunst fra Tobias, så har jeg sat alt, hvad drengene nogensinde har haft med hjem fra børnehuset op på væggen over fjernsynet. Og det er det smukkeste syn. Masser af farver og følelser, barnligt udtryk og glæde, og frem for alt: synlighed!

Mine drenge lever begge to i mig, og de lever begge to stadig i ånden i mit hjem. Og mit hjem skal vise, hvem jeg er. Ikke kun den kontrollerede Pernille, som verden oftest ser. Men hele mig med al min sårbarhed, styrke, svaghed og hjerte.

Når de næste billeder kommer på væggen, så vil det blive uden fornyelse af Tobias. Det bliver på en måde en milepæl, måske. Men så tager jeg den derfra. Så ser jeg, hvad jeg har i hjertet til den tid. Som det er nu, har vi, Mads og jeg, brug for Tobias for at være hele.

1 kommentar:

  1. Dejligt at fornemme den anden side af Pernille, det giver en helhed. Ville gerne have læst dit sidste indlæg, men den findes desværre ikke på bloggen!?
    Knus og tanker
    Hanne

    SvarSlet