Fodslag

Åh, selv om det nye år fik en god start med forlagskontrakten, så har jeg bare haft én af "de" måneder... ja, en af "dem".

Jeg har stået fuldstændig i stampe, føles det som om. Så meget, faktisk, at det vildeste, jeg har bedrevet er at komme til at træde mig selv over tæerne. Det er virkelig ikke noget, der er godt for mit temperament!

Og resultatet er da heller ikke udeblevet: Jeg har været klodset og ubetænksom i min kommunikation med andre mennesker, og egoistisk og uden empati i min omgang med mennesker, jeg holder af. Charmerende som altid, er Pernille...

Der er naturligvis en hel masse forskellige faktorer, som ligger til grund for min "charme", men ved du hvad? Det er fuldstændig ligegyldigt. For det er mig selv, der har truffet det valg at lade faktorerne styre mig. Jeg har selv valgt at være en egoistisk, selvmedlidende ynk af en kvinde i stedet for den selvsikre, medfølende kvinde, jeg ved, jeg kan og før har valgt at være.

For det er det, alt i livet handler om. Valg.

Nogle gange er jeg brandheldig og træffer de helt rigtige på det helt rigtige tidspunkt. Andre gange virker dele af dem og andre dele ikke. Og så er der tidspunkter, som januar har været, hvor jeg bare har truffet forkerte valg fra ende til anden.

Så nu træffer jeg nogle nye.

For det er nemlig humlen: Jeg er ikke dømt ude, fordi jeg har truffet forkerte eller uhensigtsmæssige valg. Jeg skal bare træffe nogle nye, og så prøve igen. Ny måned, nye valg, ny Pernille.