Tanker...

Jeg har lige løbet mig en tur her sent på en tirsdag eftermiddag.

Normalt vil jeg betegne mig selv som en, der løber. Sådan rigtigt. Ikke jogger, men løber. Men ikke i dag. Der var det lidt mere stille. Måske fordi det er eftermiddag og kroppen er mere træt end om morgenen. Eller også var det fordi, det jeg havde brug for på denne tur var at sætte tanker i orden.

Jeg er ved at skrive min bog, og i weekenden havde jeg sat mig for at skrive nogle meget svære ord om en svær del af processen.

Det skulle lige fordøjes lidt yderligere med en løbetur.

Og det virkede faktisk. Tænk engang, at en kort, lidt langsom, løbetur er nok til sætte mine tanker i orden. Orden i MIT hoved, som i så lang tid har været fuld af 1000 tanker, som gik i hver sin retning. Jaja, min retning - fremad - har været klar for mig hele tiden, men mine tanker har kørt i zig-zag, og så bliver turen altså lidt længere...

Måske jeg er ved at være der. Dér, hvor mit liv kan enes. Dér, hvor modsætningerne bliver så almindelige, at de er blevet min drivkraft. Dér, hvor jeg slet ikke kan forestille mig en fremtid, hvor jeg ikke arbejder med noget, som giver mig mulighed for at bruge den evne til at give ord dybde, som Tobias' død har givet mig.

Waou... Her kan jeg godt lide at være.