Nye tider

Jeg skriver ikke mange indlæg for tiden, og det skyldes til dels, som jeg før har skrevet, meget arbejde.

Men det skyldes også noget andet. Nemlig det, at jeg er ved at prøve at skabe en overgang, hvor jeg løbende vil berette, hvordan sorgen lever i mit liv, og hvad jeg kan bruge den til, uden at den hele tiden flår mit hjerte ud. Så de næste indlæg vil formentlig bære præg af, at jeg øver mig på det.

Jeg har lige været på ferie i Wales. Det var tiltrængt og fuldstændig og ubetinget fantastisk! Jeg mødte en masse mennesker, som jeg ikke ville have truffet på anden måde, og var for første gang efter Tobias' død i stand til at være mig selv i min nye form - meget af det gamle humør og drive, men med min nye nysgerrighed på andre mennesker, fordi jeg ved, at man ikke kan se på dem, hvad de indeholder.

Det kommer mig så meget til gode!

Mennesker indeholder så meget fint og følsomt, sjovt og spændende, stærkt og svagt. Bare man lige giver dem et øjeblik til at komme ud med det.

Før Tobias døde ville jeg have været mere tilbøjelig til at forlade mig på mit første indtryk af andre og ikke have tålmodighed til at få øje på mere. Nu ved jeg, at der er mere! At alt det fine og spændende ofte først kommer senere.

For sådan er det jo med mig. Man kan ikke se på mig, bare sådan lige, at jeg har oplevet en smerte så stor, at den til tider forekommer ubærlig. Men det kommer frem, hvis man lige giver mig et øjeblik til at fortælle det.

Og det er vel det, livet efter døden handler om, ikke? At finde de følger af sorgen, som beriger mit liv, giver mig mod på mere og plads i hjertet til at rumme det hele. Og så nyde de solstrejf, som jeg er overbevist om, er smil fra Bias.