mandag den 30. april 2018

Hvorfor skulle jeg dog det?!

Min gamle far sagde gerne, når jeg som ung protesterede over en opgave eller en forventning, han stillede mig overfor: "Det skal du, fordi evner forpligter".

I årevis syntes jeg, at han var sådan lidt gammel og tosset at høre på. 

Men de senere år - særligt efter Tobias døde - er jeg begyndt at forstå, hvad han mente. 

Der er ikke fulgt en liste med over de ting, som farmand mener, at jeg skal, fordi jeg kan, men jeg behøver den heller ikke længere. For det giver helt sig selv: alt det, jeg overvejer at danse udenom, fordi det er besværligt eller træls eller virkeligt skræmmende, det skal jeg gøre - fordi jeg kan. Fordi jeg som menneske er forpligtet til at gøre mit bedste. 

Det lykkes så ikke lige altid for mig, det indrømmer jeg gerne. Men denne her video huskede mig lige på det. Jeg kommer ganske vist ikke lige ud i den situation, at jeg skal risikere mit liv for gutterne i Vietnam, men mindre kan også gøre det, og princippet er det samme: 

Du skal, fordi du kan!


https://www.facebook.com/JayShettyIW/videos/1350396515105389/

tirsdag den 24. april 2018

Tirsdagstanker - om at drømme og slippe noget frygt

Drømme er en sjov størrelse. Nogle mennesker drømmer hele deres liv om noget, de ved, de aldrig får, men har brug for at række efter for at blive det bedste, de kan være. Andre, som jeg, drømmer om noget, som er til at opnå, fordi det er vores drivkraft - at nå drømmen. Troede jeg.

Jeg fik lige et minde op på Facebook for et par dage siden. Det var et billede af en Maserati Grand Caprio, som jeg havde postet for 7 år siden. Manner, hvor ville jeg gerne have den bil dengang!

Det satte nogle tanker igang hos mig, for hvad drømmer jeg egentlig om i dag? 

Egentlig tænker jeg ikke så ofte over det, for jeg går for det meste bare direkte, målrettet efter det, jeg ønsker mig, så jeg satte mig for, at jeg lige skulle i kontakt med, hvad jeg - helt ærligt! - drømmer om nu. For jeg synes bare ikke lige, at den der Maserati gjorde det for mig mere... Nu er det snarere en elcykel... 

Og så kom det frem for mig helt billedligt. Det var ikke et vinslot i Sydfrankrig eller et sommerhus på en øde strand på en lille ø - eller hele øen for den sags skyld! Nej, det var noget så enkelt som ro og kærlighed. I mit billede sidder jeg på en stol i haven nede ved søen og min kæreste står bag mig. 

Først slog jeg det hen. Det var ligesom ikke helt ambitiøst nok, synes jeg. Det er jo det nemmeste i verden at slå en stol op i haven og sætte sig på den. Ja, bevares! Det er det. Men så kom jeg i tanke om, at det ikke er givet, at det at sætte mig på stolen vil give mig hverken ro eller min kæreste ved min side.

Der er noget mere på spil i denne her drøm. Der er nogle faktorer, som er helt ude af min kontrol, og det betyder, at jeg må have tillid til andre. Tillid til, at min kæreste er hos mig, og tillid til, at jeg selv kan bidrage til en tilværelse, som giver mig ro.

Jeg vil gerne indrømme, at det med Maseratien faktisk gav mig lidt mindre præstationsangst, for sådan en kan man jo bare spare op til. Hvordan sparer jeg mon op til ro og kærlighed?

Dejlig, dejlig tirsdag til dig 💗

_______________________________


Der er mange flere Tirsdagstanker her 


mandag den 12. marts 2018

Massage til helt vilde priser!

Husker du at gøre noget godt for dig selv? At give dig selv omsorg og give din krop et godt udgangspunkt for alt det, du kræver af den til hverdag?

Massage og Samtale
Massage er balsam for din krop - og lige nu får du en helt uhørt god pris:

INTRODUKTIONSPRISER

90 min. afspændingsmassage: 350 kr. - Book nu
Normalpris 700 kr.

60 min. rygmassage: 300 kr. - Book nu
Normalpris 600 kr.

Samtale
Har du brug for at blive inspireret til at se din tilværelse på en lidt anden måde? Eller vil du gerne have inspiration til at komme videre med en sorg? Så kan jeg måske hjælpe dig. Vi kan samtale under en afspændingsmassage eller vi kan gå en tur eller blot sidde overfor hinanden og drikke en kop kaffe.

INTRODUKTIONSPRIS

90 min.: 350 kr. - Book nu
Normalpris 700 kr.

Du kan både booke i systemet - her - eller ringe på 7172 1114.

Jeg glæder mig til at se dig 😊

tirsdag den 20. februar 2018

Siger du, hvad du ønsker dig?

Det lyder måske lidt banalt, fordi “det ved min elskede altså godt”, og så er alt jo fjong. Men alligevel ... selvom du er skråsikker ...

Hvad ønsker din elskede sig fra dig? Hvordan gør du ham eller hende allermest glad? Hvad gør du, der bekræfter ham eller hende mest i, at du elsker?

Hvis du er i tvivl - bare lidt - om bare en af de her ting, så kan du være sikker på, at det er din elskede også. 

Og din elskede er jo egentlig bare én person i dit liv ...  Ved dine kolleger det? Ved du, hvad dine kolleger gerne vil høre? Eller chefen?

Tydelighed er noget af det allervigtigste, vi kan vise verden. Hvis jeg har brug for ros og anerkendelse for at føle mig som en succes på jobbet, så er en lønforhøjelse slet ikke fyldestgørende. Eller hvis jeg gerne vil have kys og ros hjemme for at føle mig elsket, så er masser af tid for mig selv og diamanter ret ligegyldige. 

Men hey! Ved du egentligt selv, hvad du ønsker dig?

 

tirsdag den 13. februar 2018

Den forunderlige sorg

Min far er lige død, og det stinker! Men han var syg, og hans død var en lise for ham, og det var så smukt, at vi alle sammen et øjeblik fysisk kunne mærke lettelsen for ham. Han døde med det smukkeste smil på læben.

Så nu går jeg rundt med denne her forunderlige følelse, som sorg er. Jeg er ikke bange for den, for jeg ved, at det er kærligheden, der har skabt den, så den må godt være der, men ... der sker noget spøjst i mig.

Min far var mit spejl. Den person, der kunne forstå mit krøllede sind, og som aldrig lod sig overraske over min impulsive måde at leve på. Så når alle andre formanede, grinte eller tog afstand, så kunne jeg altid vende mig mod de forstående brune øjne. Han var lidt stolt af mig lige der, tror jeg, når jeg var allermest krøllet.

Og nu står jeg så her. Alene, uden spejl. Så jeg aner faktisk ikke om håret sidder, som det skal. Så hvad gør jeg nu?!

Det samme skete, da Tobias døde. Han var mig i lille udgave. Han var så fræk og ligeglad med verdens holdning - og han var det, da jeg selv havde glemt at være det. Så da han døde, tænkte jeg, at det var på tide, at jeg selv trådte i karakter og turde vise verden den full-blowne udgave af Pernille. På godt og ondt.

Så det er det, jeg gør igen. Krydser fingrene og satser hele butikken på at min farmand har lært mig nok til, at det holder. At jeg trods alt har fået så meget af det, der var ham, med mig, at jeg kan finde ud af det.

Mon ikke det er det, der er tanken med det hele?!


tirsdag den 6. februar 2018

Historien på plejehjemmet

“Hvilken historie om dit liv vil du gerne kunne fortælle på plejehjemmet?”

Hver gang jeg står over for et valg, stiller jeg mig selv det spørgsmål. 

Nogle gange er det nemt for mig at svare, andre gange græder jeg som pisket, når jeg svarer. Men hver gang giver det mig det perspektiv, jeg har brug for, for at gøre det der er rigtigt for mig. 

Senest stille jeg mig selv spørgsmålet, da jeg for tredje gang inden for mindre end et år følte, at værdierne på min arbejdsplads ikke matchede mine egne. Jeg ville så gerne kunne fortælle mig selv, at det bare var et job, som jeg gik hjem fra og lukke øjnene for det, som jeg fandt helt forkert.  Men ... så kom det irriterende spørgsmål op helt af sig selv: 

“Vil jeg være stolt af at fortælle det om mit liv, når jeg sidder på plejehjemmet?” 

Ikke rigtigt, vel?

Så jeg sagde op uden at have et andet job, for måske det var lige nu, at jeg så skulle skabe mig en ny karriere. For den historie vil jeg gerne fortælle på plejehjemmet! 

Jeg brugte samme model, da jeg blev skilt for en del år tilbage - dengang var tanken blot, hvad jeg gerne ville kunne vise mine børn om det der med at leve sit liv efter sit hjerte. Men modellen er den præcis samme. 

Hvilken historie vil du gerne kunne fortælle om dit liv?

Hvis du har svært ved at svare, skulle vi måske få en snak om det og livet i øvrigt? ❤️

mandag den 5. februar 2018

5 gode råd til dig, der har en ven, der sørger

Det er megasvært at vide, hvad du og jeg skal gøre, når vi kender en, der er rigtig ked af det efter at have mistet. Og det er egentlig ligegyldigt, om de har mistet til død, til livet eller til en anden mand eller kvinde ... Sorgen kan være lige stor og ødelæggende uanset årsag.

Derfor er mine tips her heller ikke hverken udtømmende eller eviggyldige, men de er ægte.

1 Giv store kram

Kram som om du mener det! Og prøv, om du kan lade være med at græde selv, imens du gør det.
Når du krammer, overtager du for et øjeblik sorgens vægt. Eller det føles i hvert fald sådan. Du hjælper for et øjeblik med at bære alt det, som din ven føler så uendeligt tungt, og det er en helt fantastisk følelse - både at blive lettet for byrden og at være den, der hjælper med at bære den.

Og det med at græde... Det er helt naturligt, hvis du ikke kan lade være, og så er det bare sådan. Men det er virkelig vigtigt, at din ven ikke føler, at han eller hun skal trøste dig, før du kan finde overskuddet til at være stærk for ham eller hende.

Vis din styrke, dit overskud og din vilje til at hjælpe, så godt du kan, ved at blive ved med at kramme, indtil du kan mærke, at din ven har mærket din styrke.


2 Tag kontakt

"Du ringer bare, hvis der er noget, du har brug for, eller hvis du har brug for at snakke".

Nej. Det gør vi ikke, hvis vi er meget kede af det, vel? Vi ringer kun, når vi har overskud.
Så vær den, der tager kontakten. Igen og igen. Også selv om din ven ikke svarer. Så ringer eller skriver du bare igen senere. Bliv ved og ved. Men husk at sige eller skrive til din ven, at det er ok ikke at svare, for ellers kan det skabe dårlig samvittighed for ham eller hende ikke at have overskud til at svare.


3 Overtag ansvaret

Det giver egentlig sig selv, men det er noget af det nemmeste at glemme, når vi står ved siden af.
Når vi ikke har overskud, så virker selv den mindste opgave helt uoverskuelig.

Så lav den mad til din ven og sæt uden for døren, hvis din ven ikke orker at åbne den. Pas de børn. Tag dem med i skoven eller på legepladsen, så din ven får et øjebliks fred. Tilbyd din ven at komme med, men at det er dig, der passer børnene og sørger for det hele.

Støvsug stuen, når du alligevel er på besøg. Vand blomsterne, gå tur med hunden, vask vinduerne. Alle de ting, som vi normalt ikke bare lige gør, når vi er på besøg hos vores venner bliver pludselig til den største gave, du kan give. Hjælp til hverdagsopgaver er noget af det bedste, når alt synes helt uoverskueligt. Så gør det.


4 Vær oprigtig

Gør det, som du selv føler lyst til. Ring kun, når du selv faktisk har lyst. Kom kun forbi, hvis du har overskuddet og kan rumme det.

Og hvis du nu sidder og tænker, at man altså har en forpligtelse til at være der for mennesker, som har det skidt, så lad mig være den, der fortæller dig, at det vil være fedt, hvis du lige lader være med at hjælpe af pligt! For der er ikke noget værre end at føle, at ens sorg er til besvær for andre. At det er lidt irriterende, at jeg græder - igen! Eller at det er lidt uvoksent, at jeg stadig har svært ved at få lavet mad til mine børn efter 6 måneder. Eller at jeg godt må se at komme lidt ud og opleve noget, se andre mennesker eller dyrke noget sport.

Det kan godt være, at du har helt ret, hvis du tænker sådan om en ven, der har det svært, men du kan samtidig være helt sikker på, at din ven kan mærke det. Gange 100!
Så gør kun det, du selv har lyst til - og hvis det er på tide at give din ven et spark bagi, så gør det kærligt, og hold ham eller hende i hånden imens.


Og vigtigst af alt:

5 Tal om det

Tal om den døde, tal om det svære brud, om de følelser, der gør ondt.

Du må meget gerne hjælpe din ven med at prøve at tænke gode tanker, men tal for Guds skyld åbent om det, som har givet anledning til sorgen.

Hvis din ven har mistet til død, vil han eller hun ganske sikkert meget gerne tale om den døde. Huske, mindes, elske. Grin, græd, fortæl og lyt sammen. Det er så befriende at huske sammen. Og hvis du ikke kendte den person, din ven sørger over, så bed om, at din ven fortæller. Det er ren terapi.

Og de gode tanker: Hjælp din ven med at huske, at sorg er lige så stor som kærligheden. Så hvis din ven har elsket en person helt op til stjernerne, så er sorgen også helt enorm. Men den kommer af kærlighed, så kærligheden vil også hjælpe din ven med at hele.




Kan du bruge det? Fedt! Du må meget gerne skrive en kommentar om, hvad der giver mest mening.

Synes du, at det er noget sludder? Fedt! Men så giv mig også lige en kommentar om det 😉