Modet til frihed

Eftertænksomhed har det med at træde ind ved juletid og årets afslutning. Jeg tænker meget på, hvor jeg er i mit liv, hvilke værdier jeg har, hvordan jeg er lykkelig. Og hvordan jeg kan bidrage til min verdens lykke.

Jeg husker engang, da jeg stillede op for et politisk parti, at jeg blev spurgt, hvem mit forbillede var. I denne sammenhæng var det mit politiske forbillede. Jeg havde vældig svært ved at svare oprigtigt på spørgsmålet, for i grunden syntes - og synes - jeg ikke, at jeg havde et forbillede. Jeg ville helst undgå at træde i andres fodspor, men træde mine egne, og det følte jeg var svært, hvis jeg udråbte et forbillede.

Sådan har jeg det egentlig stadig - eller i det mindste indtil for gangske nylig. For da opdagede jeg, at mit store forbillede i virkeligheden har været mig så nær, at jeg slet ikke har set det, men blot taget for givet.

For mit forbillede er en helt særlig mand. Den mand, der har lært mig, at et liv kun er lykkeligt i fuldkommen frihed. Ikke fra andre mennesker - tværtimod allerhelst meget tæt på andre - men i fuldkommen frihed til at vælge og være. Når jeg ikke har kunnet forstå mig selv og min ubrydelige trang til at bestemme selv og føle mig fri, har jeg altid kunnet vende mig til ham for forståelse. Ofte var det slet ikke nødvendigt med ord. Han vidste bare præcis, hvorfor jeg var nødt til at handle, som jeg gjorde.

Han har nok udtrykt sig om frihed verbalt, men i langt, langt højere grad har han gjort det i handling. Han har altid stædigt insisteret på at gå den vej, der var hans. Ofte til sine omgivelsers store frustration, fordi noget andet passede bedre i vores verden. Men ikke i hans.

Og det er lige præcis det, jeg gerne vil give videre. At vise ham, der spejler sig i mig, at det vigtigste i denne verden er, at vi alle er frie til at vælge og være. Jeg ved jo, at der kun er en rigtig måde at gøre det på, nemlig ved at gøre det selv - walk the talk - på min måde.

Så det gør jeg og håber, at det virker. Og så stjæler mig i øvrigt til alle de øjeblikke med min fars smukke, forstående øjne, jeg kan, og hylder jeg ham stille for at vist mig vejen til den største af alle livets gaver: Modet til frihed.