Jeg kan godt lide tanken om at være ordentlig. Når min mormor og mor har omtalt kvinder, som de respekterede, og som havde styr på deres hjem, så har de ofte brugt ordet ordentlig. Som noget virkelig godt!
Så det har jeg altid gerne villet være. Pernille er ordentlig. Det spiller da! Og det har sådan en klang af noget, der er godt for en kvinde at være.
Men det er jeg ikke. I hvert fald ikke på den måde, som min mormor og mor mente det. Da jeg havde spist morgenmad i morges, satte jeg skyrskålen ved siden af en anden skål, en tallerken, en gryde, to kopper og bestik. Altsammen beskidt.
Det ville jo ikke være noget særligt, hvis jeg skulle vaske op i hånden, men det skal jeg ikke. Jeg har en helt uundværlig opvaskemaskine. Den var bare fuld af rent service, og det havde den så været siden ... weekenden.
Det er mig. Samme mig, som kan lægge sig i flere dage på sofaen - måske med en bog, måske bare stirrende ud i luften - selv om alting omkring mig er ved at vælte og skriger på min opmærksomhed. Det forstyrrer simpelthen ikke store ånder, som jeg ynder at sige.
Så jeg har lige bestemt noget i dag. Ordentlighed er fra i dag noget andet her i huset. Pernille er ordentlig. Og det er jeg, fordi jeg passer godt på min ånd. Jeg opfører mig i overensstemmelse med mit væsen, og jeg er virkeligt god til at pleje min sjæl.
Det er ordentlighed i Dukkehuset.
Skøn solskinsdag til dig
Ingen kommentarer:
Send en kommentar