søndag den 19. december 2010

Jul i Tobias' have

Så fik jeg ro.

Mads og jeg har haft en travl dag! Vi har bagt, strikket og købt ind.

Bagt: Kagemænd og -koner til børnehaven i morgen - og et hjerte til Bias.
Strikket: Halstørklæder til Mads og mor - og et mage til til Bias.
Købt ind: Diverse mangelvarer - og en Postmand Per-bil til Bias.

Sidst på eftermiddagen, efter mørkets frembrud, gik vi os en tur. Mads på cykel - mor gående. Hen til Bias med gaver. Et halstørklæde, så man kan se, han hører til hos os; En Postmand Per-bil, som kan spille en herlig sang, så han har noget at lege med; Et hjerte, som er der, hvor han bor. Og så det evindelige lys i lanternen, som er dobbelt smukt, når mørket har sænket sig i haven.

"Tobias, du må ikke dø", sagde min Mads ved haven. Vi talte lidt om, at Tobias jo allerede er død, og jeg tror, at han mente, at han netop ikke må forlade vores hjerter. Han fylder dem stadig så dejligt og varmt, og vi kan ikke bære tanken om at undvære ham dér.

Jeg græder og tænker, at Tobias da ikke kan være alene på kirkegården juleaften. Så bliver jeg voksen og tænker: "Mand dig op, kvinde". Så det prøver jeg...

Tiden er til hygge, samvær og glæde, så det gør jeg. Tiden er også til eftertænksomhed og kiggen tilbage på året og drømme om det nye, så det gør jeg også.

For uanset hvor meget, jeg savner Tobias, så nyder jeg min Mads' tilstedeværelse mere end jeg mangler Tobias. Uanset, hvor uretfærdigt, jeg synes, at det er, at Tobias skulle dø, så ville jeg ikke have undværet miraklet i at få og have ham. Uanset hvor hæsligt 2010 har været, så ville jeg ikke have undværet de første fortryllende 12 dage, hvor vi havde ham. Og mon ikke, det skal blive mit helt eget juleevangelium...

Og det skete i de dage, at kærligheden sejrede; Som Vorherre med Tobias på sit højre knæ befalede, fortsatte livet; Ikke ufortrødent; Ikke uden at se mig tilbage; Men på sporet...

4 kommentarer:

  1. Hvor er det bare smukt skrevet søde Pernille - jeg får helt en lille klump i halsen og jeg sender både dig og Mads en masse tanker. Tiden må være så svær for jer, men du er tapper og du kæmper så flot. :-)
    Knus og tanker

    SvarSlet
  2. Tusind tak for endnu et smukt indlæg, Pernille. Ja, det må være en rigtig svær tid - stor respekt for din ukuelige fastholdelse af livsglæden. Men puha, det gør ondt helt ind i hjertet at læse om Mads. Jeg håber, at din styrke "smitter af" på ham, for det må være så svært at forstå, at hans elskede lillebror er borte. Godt, at du er en fantastisk mor med et stort overskud af kærlighed og omsorg.
    Mange tanker fra Mette

    SvarSlet
  3. Jeg vil så gerne sige noget trøstende....men det er simpelthen så hjerteknusende! Jeg beundrer din indstilling og tilgang, men jeg er helt knust over at det skulle ske! Det rammer mig lige i hjertet, og minder om at nyde livet og dem der lever i fulde drag, og mindes dem der er i himlen! <3
    Jeg er trist og ked af at det skulle ske for jer, for Tobias!
    Alle mine varme tanker går til dig, Mads og Tobias!

    SvarSlet