En flig af et usikkert sind

Har du set coverbilledet på min blog? Hun ligner en, der har styr på det, hende damen... Det har hun også tit. Det er fedt!

Lige nu har hun ikke styr på det. Eller rettere: Hun har stadig! Det er mig, der ikke har.

Som regel er jeg rigtig god til at fortælle om min sårbarhed og usikkerhed bagefter, når jeg har fået styr på mig selv, hjertet og sindet igen. Så får jeg ikke blottet alt for meget af mig selv, og det, jeg viser verden, er en kvinde med styr på sig selv og sit shit.

Det har jeg jo altså bare ikke altid! Og jeg tænker, at det er tid til også at vise det.


Lige nu græder jeg og mit skrøbelige hjerte, fordi jeg ikke kan få truffet en beslutning. Om jeg tør følge mit hjerte helt til verdens ende og slippe fornuften, eller om jeg skal sætte mit indre billede af min søde bankrådgiver, Anja (som i øvrigt er verdens bedste, og som altid er på min side!), i en ramme midt på bordet for at holde fast i mit fornuftige valg med sikkerhed for penge.

Er det min trodsige sjæl, som bøvler med at finde sig i, at jeg ikke bestemmer ALTING 100 % selv? Eller er jeg faktisk i færd med at trodse mit hjerte med fornuft?

I dag på vej hjem i toget trillede der pludselig en stille tåre på min kind, fordi jeg pludselig savnede min Tobias, mere end jeg næsten kunne bære. Og det kunne jo sådan set være ok - det ER ok - men altså... det er jo næsten 5 år siden, han døde, og jeg har arbejdet sygt meget med sorgen, så helt akut er det vel ikke ligefrem...

Så hvorfor kom min Tobias med et kys på min kind?

Det gjorde han, fordi hans mission i mit liv - levende som død - er at holde mig på sporet af mit hjerte. Hver evig eneste gang, jeg står i situationer, hvor jeg måske afviger fra den kurs, mit hjerte har lagt for mig, så kommer han. Sød og dejlig og kyssende på mine kinder.

Så jeg gør det! Jeg træffer en beslutning, det gør jeg. Men lige nu nyder jeg kysset og prøver at mærke, hvor det vil have mig hen.