Et ordentligt los i røven!

Prøv lige at høre engang...

Jeg har lige været ude at løbe. Og hele to gange hørte jeg min seneste yndlingssang. Den handler om, at vi en dag bliver gamle og tænker på alle de historier, vi kunne have fortalt.

Og for da fuck nej! Jeg vil ikke sidde og tænke på alle de historier, jeg kunne have fortalt!

Jeg vil sidde med et hemmelighedsfuldt smil og lyn og torden i mine 100 år gamle øjne og fortælle om kærlighed, smerte, hede affærer, våde kys, frække tanker, uskyldige smil, blink, hurtige biler og høj musik, alt mens jeg giver den max på portvin og fyldte chokolader.

Kort sagt: Jeg vil fortælle om livet. Det liv, som jeg død og pine, VIL leve. På min måde. Med 100 km i timen, flyveture, fuld musik og måske en stor kold pilsner.

For alt andet er simpelthen så forbistret meget spild. Spild af indsats. Spild af energi. Spild af menneske. Spild af tid på jord.

Så jeg stikker al frygten, angsten, utrygheden, lidelsen og usikkerheden et ordentligt los i røven, griber livet og foretager al gang i dans med sang.

For jeg har opdaget det. At uanset, hvad jeg så gør, så er jeg bare mig. Pernille fra Måløv. Hverken mere eller mindre, bedre eller værre. Og det er faktisk slet ikke så tosset endda.